Få balance i jeres mediestrategi

En god, velafbalanceret mediestrategi er helt essentiel for effektiv markedsføring. Du kan have verdens bedste produkt, men hvis ingen kender det, så sælger det ikke. Du kan også bruge en mindre formue på markedsføring, uden nogensinde at nå de rigtige kunder. Hvis du oplever lav, eller slet ingen vækst, selv med et fornuftigt markedsføringsbudget, er det en god idé at kigge på mediestrategien.

1. Man kan altid blive bedre!

”Det virkede super godt i 2012, så det har vi fortsat med lige siden.”… Det der virker i dag, er måske forældet om et år. Derfor er nysgerrighed og gåpåmod vigtigt for at få en balanceret mediestrategi. Den hastige digitale udvikling vi ser lige nu, åbner rigtig mange nye markedsføringsmuligheder, og hvis man ikke er villig til at lære nyt og hele tiden forbedre sig, så er man sådan set allerede bagud.

Hav en finger på pulsen i forhold til nye muligheder – især i den digitale verden og vær omstillingsparat i forhold til nye strategiske tiltag.

 

2. Allier dig med specialister

Det kræver noget at navigere i det evigt voksende mediebillede, og derfor kan det godt betale sig at alliere sig med specialister inden for området. De mange nye muligheder gør, at vi i dag kan ramme målgruppen meget mere præcist, og med flere forskellige budskaber end tidligere. Men det gør også, at vi skal være væsentligt skarpere, da forbrugerne i dag bliver udsat for et mere massivt annoncetryk end tidligere.

Her kan det godt betale sig at alliere sig med specialister – det frigiver også tid, hvor du kan beskæftige dig med netop det du er bedst til.

 

3. Kend din målgruppe – og dine medier

Hvilke medier når bedst ud til hvilke målgrupper? Og hvordan er det lige mediebudgettet fordeles bedst muligt? Ved at kende dine medier, og ikke mindst dine mediemuligheder, kan du bedst skabe det helt rigtige mediemix og udnytte synergieffekterne mellem de forskellige medier bedst muligt. Her har både budget og målgruppe en stor betydning for, hvilken mediestrategi der vil give det optimale afkast.

 

4. Baser beslutninger på data frem for mavefornemmelser

 En mavefornemmelse er god at have, men data skaber et mere realistisk og nuanceret billede. Vi har oplevet, at kunder overså målgrupper med stort potentiale, fordi målgruppen ikke var en del af deres primære fokusområde. Den data der kan indsamles på især digital markedsføring, kan give rigtig god indsigt – og det er ikke altid dataene bakker ens mavefornemmelse op. Hvis man er omstillingsparat og baserer sine beslutninger på data, vil man kunne få mere ud af sit mediebudget. Hos Mediebureaet Balance har vi en databaseret og analytisk tilgang til annoncering, og vi optimerer dagligt digitale kampagner, så de performer bedst muligt.

 

5. Det handler ikke om hvad du kan spare, men om hvad du kan få!

Mange er super interesserede i, hvordan de kan spare penge i deres mediebudget. Vores vinkel er en anden. Vi vil meget hellere se på, hvor meget mere vækst vi kan skabe for det samme mediebudget.

Nysgerrig?

Så kontakt os!

Benyt dig af lejligheden til at stille os et spørgsmål. Intet er bindende. Du kan spørge os om et projekt, du har kørende eller overvejer at starte på, et problem du har brug for at løse, en case du vil have vi skal undersøge, en idé, et samarbejde du gerne vil starte eller andet. Der er ingen begrænsninger.

13 + 1 =