Hvad er DCO, og hvad skal I bruge det til?

 

Hvornår så du sidst en rigtig god annonce? Og hvad var det, der gjorde, at du lagde mærke til annoncen? Mit gæt vil være, at annoncens budskab passede godt til dig, og at det var derfor du reagerede på den.

Hver eneste forbruger er unik og afkoder derfor budskaber forskelligt. Det tilbud en person synes lyder godt, kan en anden opfatte helt anderledes. Derfor er det ikke nok, at din virksomheds annoncering rammer perfekt i forhold til målgruppe og placering – for hvis dine kreativer og budskaber ikke rammer målgruppen, kommer de ikke til at reagere på dem.

Her er DCO,  Dynamic Creative Optimization, et utroligt vigtigt værktøj i marketingværktøjskassen.

DCO i banner annoncering og marketing

[Her er et eksempel på DCO: Har forbrugerne børn? Så er det sandsynligt, at de reagerer på annoncen, der henvender sig til familier. Det yngre segment uden børn reagerer ikke på en børnevenlig bil, men på en bil, der giver dem mere frihed i hverdagen. Selvom formålet for de to annoncer er det samme – at sælge bilen – rammer de forskellige vinkler forskellige personer, og aktiverer derved en større andel af målgruppen.]

Splittest er smart – DCO er bare meget smartere

Man kan se DCO som en lang, kontinuerlig splittest. Vi er premium partnere med den digitale annonceplatform Adform, hvor kunstig intelligens løbende arbejder på at vise de mest relevante annoncer til målgruppen. Her er både tekster og kreativer dynamiske, og algoritmer tester hele tiden de forskellige formater imod hinanden og optimerer, så de rigtige forbrugere ser netop den annonce, der er størst sandsynlighed for, at de vil reagere på.

Jo flere jo bedre

Det er helt essentielt, for at opnå succes med digital markedsføring, at sørge for at have budskaber og kreativer som målgruppen reagerer på. Det kan selvfølgelig gøres manuelt, ved at lave mange kreativer og forsøge at matche dem med de rigtige målgrupper. Denne metode er dog både mere tidskrævende, kostbar og er langt mere usikker end DCO.

DCO (Dynamic Creative Optimization) i banner annoncering og marketing

 

Det intelligente valg

Ved at bruge DCO sikrer du, at annoncerne matches med de helt rigtige personer i målgruppen, da systemets kunstige intelligens hele tiden tester, hvordan målgruppen reagerer på forskellige budskaber. På den måde hyperoptimeres kampagnen løbende over hele kampagneperioden.

 

Ifølge en undersøgelse Adobe har foretaget på det Amerikanske marked vil 78% af forbrugerne gerne have personaliserede reklamer og annoncer – men det får de ikke.

 

Faktisk er det, ifølge undersøgelsen, kun 28%, der synes, at de annoncer de ser, er relevante for dem. Det indikerer et klart mismatch og viser samtidig et stort, uudnyttet potentiale. For hvis vi kan kommunikere med personaliserede budskaber og kreativer via dynamiske annoncer, får vi meget større respons fra kampagnens målgruppe.

Vi opdaterer løbende med nye, relevante blogindlæg og nyheder. Følg med på vores sociale medier for at holde dig opdateret.

nysgerrig?

Vi sidder klar til at hjælpe din virksomhed bedst igennem coronakrisen. Kontakt os for en uforpligtende snak om jeres muligheder.

15 + 7 =