Den korte guide om programmatisk Markedsføring

Af Emilie Richmann Olsen | dato. måned. 2020

Hvis content er king er annonceplacering key. Uanset hvor fantastisk og kreativ din annonce er, er den nemlig ikke noget værd, før den bliver set af de helt rigtige brugere. Hos Mediebureauet Balance bruger vi programmatisk markedsføring og kunstig intelligens i vores digitale mediestrategier for at sikre, at vores samarbejdspartneres annoncer rammer de ønskede brugere optimalt.

Programmatisk markedsføring

”Uanset hvor fantastisk eller kreativ en annonce er, så er den intet værd hvis den ikke bliver set af den ønskede målgruppe, og dette er kun muligt med den helt rigtige .”

 

Hvad er programmatic advertising?

Programmatic advertising, eller programmatisk markedsføring som det hedder på dansk, er en måde, hvorpå man kan købe annonceringsplads på tværs af medieplatforme. Det betyder, at man ikke længere manuelt behøver at placere sine annoncer på de medier, hvor de besøgende matcher ens ønskede målgruppes demografi bedst. Programmatisk indkøb af annonceringsplads muliggør segmentering på demografi, adfærd, geografi etc. men her på tværs af medieplatforme.  Systemets kunstige intelligens køber annoncevisninger hos de brugere, man ønsker at eksponere sine annoncer for på tværs af medier. I praksis betyder det, at vi køber ind på data på tværs af platforme i stedet for at købe ind på en bestemt annonceringsplads på et specifikt medie i en begrænset periode.

 

Programmatisk markedsføring via RTB

I dag købes omkring 80% af programmatisk annonceplads via Real Time Bidding (RTB), som er et online banner auktionssystem, hvor man i løbet af 100 millisekunder kan købe en bannerplacering inden et website loader. Det kan lade sig gøre, fordi systemet er automatiseret og bruger kunstig intelligens til at vælge de helt rigtige annonceplaceringer ud fra prædefinerede kriterier. Det er både hurtigere og mere præcist, end det har kunnet lade sig gøre med tidligere manuelle metoder.

Derfor er programmatisk annoncering via RTB en vigtig grundsten i de mediestrategier, vi udarbejder til vores samarbejdspartnere. Annonceindkøb via RTB giver os mulighed for at øge kvaliteten af vores annonceplaceringer samtidig med at prisen pr. visning, klik eller lead reduceres. Dette afhænger naturligvis af ens indkøbsstrategi. Det giver som udgangspunkt vores samarbejdspartnere lavere CPM-, CPC- og CPA-priser, og derved kan de få mere ud af deres annoncekroner. Vores erfaring viser, at jo længere tid vi arbejder med systemets kunstige intelligens, jo bedre resultater skaber vi for vores samarbejdspartnere! Faktisk oplever vores samarbejdspartnere i gennemsnit 20% bedre performance hvert år for det samme annoncebudget, som de har brugt tidligere – og resultaterne bliver endnu bedre, når annoncebudgetterne øges.

 

Vores rolle som mediebureau

Selvom indkøbsprocessen i høj grad er blevet automatiseret med programmatisk markedsføring, er det stadigvæk vigtigt at alliere sig med et specialiseret mediebureau for både at få mest muligt ud af jeres annoncekroner, men også for at lukrere på bureauets know how i henhold til en kampagnes optimale markedsføringsstrategi. Programmatisk markedsføring er en teknisk disciplin, hvor systemet skal have de helt rigtige input for at fungere optimalt. Det betyder, at vi blandt andet laver målgruppeanalyser, datasegmentering og daglig optimering på alle kampagner for at opnå de bedste resultater.

Vi opdaterer løbende med nye, relevante blogindlæg og nyheder. Følg med på vores sociale medier for at holde dig opdateret.

nysgerrig?

Vi sidder klar til at hjælpe din virksomhed bedst igennem coronakrisen. Kontakt os for en uforpligtende snak om jeres muligheder.

9 + 11 =