Hvordan påvirker den sociale afstand under coronavirus os?
Tanker fra en psykolog
Som privatpraktiserende psykolog møder jeg mange klienter, som naturligt nok er påvirket af hele corona situationen. Der er mange, som bliver ekstra bange, nervøse, kede af det, ja også sorgfulde. Og det er jo helt naturligt, når vores hverdag og alt det vi kender, pludselig bliver taget fra os, lavet om. Vi har ikke længere de samme rutiner at holde fast i og den samme beroligelse, der ligger i at gøre det vi plejer og vide, at noget varer ved over tid.
Min læremester Ernesto Spinelli, der er én af vor tids mest kendte eksistentielle psykologer, fortæller om sin egen måde at opleve coronakrisen på. Ind i mellem rammer det ham hårdt, og han bliver bange, ked af det, forurettet og vil ikke acceptere det. Og andre gange, når han virkelig accepterer det, oplever han tingene mere intenst – naturens lyde, stilheden, andre mennesker. Og det er det samme, jeg hører fra mine klienter. Rigtig mange føler, at de har fået en uventet gave: muligheden for at stoppe op og mærke efter. Tid til at indstille sit indre kompas. Mange siger, at de aldrig har været i så god kontakt med sig selv. Mange føler, at der er et pres, der er forsvundet. Du skal ikke nå en hel masse. ”FOMO” [fear of missing out, red.] er forsvundet – du går ikke glip af noget, for alle andre laver heller ingen ting. Og du behøver ikke føle dig udenfor, for alle andre er heller ikke sammen med nogen. Så selv om livet med fremkomsten af corona er blevet mere kaotisk og uvant, så har mange det godt – og har det også lidt skidt med at sige, at de har det godt.
I den eksistentielle terapi er ”valg” et centralt begreb. Vi kan f.eks. ikke selv vælge den krop, vi er født ind i, den tid eller kultur, vi er født ind i, ligesom vi heller ikke kan vælge de begivenheder, der indtræffer. Men vi kan selv vælge, hvilken betydning eller mening vi tillægger hændelser, og hvordan vi forholder os til de ting, der sker. Hele situationen omkring coronavirus er ny for os alle, ingen er eksperter. Og der er ingen rigtig måde at være i dette her på. Det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at vi ikke kan gøre, som vi plejer. Forskningen fortæller, at hvis man kan tage ejerskab af situationen ved at acceptere dét, man ikke kan gøre noget ved og så gøre noget ved dét, man kan, hjælper man sig selv rigtig godt. Hvis man aktivt arbejder på at give sig selv et fundament, så man har noget at stå på og får en vis form for tryghed tilbage i sit liv.
Kriser har altid fået det værste og det bedste frem i mennesker. Når en krise eller katastrofe indtræder, bliver vi ramt af frygt, usikkerhed og fornuften slår ofte fra, når vi kommer i alarmberedskab. Men når det første chok har lagt sig, og fornuften igen spiller ind, ses en opblomstring af kreativitet, humor og nysgerrighed. Se bare de mange humoristiske indslag der er blevet lagt ud på de sociale medier i kølvandet på corona. Man kan sige, at humor fungerer som en overtryksventil eller et skjold. Når man laver sjov med det farlige, er det ikke lige så farligt. Humor er desuden med til at rykke folk tættere sammen på tværs af alder og geografi, så humor er noget, der forener os. Og hvis der er noget, vi har brug for i kriser, så er det at vide, at vi ikke er alene.
Rikke Rahtkens
Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi
Rikke er uddannet psykolog ved Københavns Universitet og har derudover flere efteruddannelser.
Her på siden deler Rikke psykologiske indsigter, der kan gøre det lettere at forstå forbrugerkulturen baseret på psykologigske adfærdsmønstre.
Læs mere om Rikke på hendes hjemmeside: https://psykolog-rikke.dk/om-rikke